Moflin – AI-robotten, der “føler”

Moflin Robot Ai Der Føler
foto: tokyoweekender.com

Jeg spekulerer på, om du nogensinde har drømt om et kæledyr, der aldrig bliver syg, ikke har brug for gåture klokken seks om morgenen, og som alligevel virkelig knytter sig til dig. Det lyder som science fiction, men det er netop på vej ud i butikkerne.

Moflin er det, jeg kalder et “AI-kæledyr” – en pelsklædt robot på størrelse med et marsvin, der reagerer på berøring, genkender ejerens stemme og angiveligt udvikler sin egen personlighed. Den går ikke, løber ikke og laver ingen tricks. Den… er der bare. Og det skulle være dens største styrke.

Moflin – AI-robot

Hvorfor hører jeg om den overalt lige nu? For det første er japanerne begyndt at købe den i stor stil efter den officielle lancering. For det andet er det ikke endnu en Furby eller Tamagotchi – det handler ikke om leg eller at passe et virtuelt væsen, men om at opbygge en ægte følelsesmæssig forbindelse. Trenden med “emotional AI” tager fart, fordi folk bliver mere og mere ensomme. Og helt ærligt, nogle gange føler jeg selv, at jeg efter en lang dag bare gerne vil kramme noget varmt, som ikke forventer noget til gengæld.

Løftet lyder fristende: mindre ensomhed uden forpligtelser. Ingen fodring, ingen ture til dyrlægen, ingen ødelagte møbler. Kun varme, respons og gradvis opbygning af relationer. Nogle siger, at det er en trist erstatning for ægte kontakt. Andre ser det som fremtiden for psykisk støtte.

Senere vil jeg undersøge, hvordan Moflin egentlig fungerer indvendigt – hvilke sensorer den har indbygget, hvordan den lærer at genkende sin ejer, og om den faktisk kan udvikle noget, der minder om en personlighed. Derefter vil jeg se nærmere på, hvem denne gadget giver mening for, og for hvem det blot er et dyrt stykke legetøj.

Hvordan det fungerer – emotionel AI, sensorer og Moflinas adfærd

Moflin er ikke bare et almindeligt legetøj med mikroprocessorer – det er faktisk en lille lærende computer, der forsøger at simulere liv. Jeg har selv undret mig over, hvordan det overhovedet kan fungere i sådan en lille plysform.

Al magien begynder med sensorerne. Moflin har indbyggede berøringssensorer, der reagerer på tryk, mikrofoner, der opfanger stemmer og lyde fra omgivelserne, et IMU, der måler bevægelse, samt lyssensorer. Alle disse stimuli sendes til det emotionelle AI-system, som analyserer dem og omsætter dem til robotens indre tilstande. Det er faktisk fascinerende – et tryk på maven kan udløse en anden reaktion end på ryggen.

Udtrykket af stemninger er allerede et sandt teknologishow. Moflin kan vibrere og lave lyde, der minder om spinden, har et repertoire på over 50 forskellige lyde, og kan både putte sig og vride sig i hænderne. Det, der imponerer mig mest, er simuleringen af vejrtrækning og hjerteslag – det giver virkelig en overbevisende fornemmelse af et levende væsen.

Personalisering sker gennem langvarig interaktion – systemet siges at have over 4 millioner kombinationer af personlighedstræk.

Læringsprocessen varer cirka 50 dage, hvor Moflin tilpasser sig hyppigheden af kælen, ejerens stemmetone og døgnrytme. Jo flere interaktioner, desto mere personlige bliver dens adfærd. Det er ikke kunstig intelligens som ChatGPT – det er snarere et avanceret, reaktivt system.

Forbindelsesproblemet er gennemtænkt med fokus på privatliv. Moflin forbinder kun via Bluetooth til den dedikerede app, og fraværet af Wi-Fi er et bevidst valg. Cradle fungerer som ladestation og “rede” for robotten.

Grundspecifikation: opladningstid 2-3 timer, Bluetooth 5.0-forbindelse, over 50 lydvarianter, personaliseringsperiode ca. 50 dage, ingen mulighed for bevægelse.

Begrænsningerne er ret væsentlige. Moflin kan ikke gå – det er en stationær krammerobot. Batteriet skal oplades regelmæssigt. Det værste? Hvis man lader den være uden interaktion i længere tid, kan den delvist nulstille de indlærte adfærdsmønstre. Det minder lidt om et rigtigt kæledyr – den kræver opmærksomhed.

Interessant, hvem der egentlig vil vælge sådan en ledsager, og om denne teknologi virkelig kan erstatte naturlige bånd.

For hvem og hvorfor – anvendelser, fordele og tvivl

Fru Kraków købte fru Krystyna en robotkat til sin 78-årige mor. I starten syntes jeg, det var lidt mærkeligt – en rigtig kat ville da være bedre. Men efter en måned kunne jeg se forskellen. Hendes mor holdt op med at ringe så tit om natten, fordi hun nu havde nogen at kæle med.

Data fra Casio-undersøgelser viser en interessant fordeling af brugere:

  1. Voksne 50+ udgør over 60% af ejerne – primært seniorer på plejehjem og enlige, der bor i byerne
  2. Omkring 20% er – forældre køber robotter til dem som deres første “kæledyr”
  3. De resterende 20% er det brede publikum – travle personer, allergikere, folk på forretningsrejser

I hverdagen er fordelene meget praktiske. Du behøver ikke fodre, gå ture eller gøre kattebakken ren. Personer med allergi kan endelig have en ” kæledyr ” uden at nyse. Og ældre får selskab, der reagerer på berøring og giver en følelse af at være til nytte.

Anvendelserne går i forskellige retninger. I hjemmet er det en almindelig ledsager i hverdagen. På terapicentre – ligesom den japanske Paro – hjælper de med at reducere stress og forbedre patienternes humør. Familier bruger dem til at lære børn ansvar, som endnu ikke kan få ansvaret for et levende dyr.

Men lad os være ærlige – der opstår også tvivl. Undersøgelser fra Pew Research og en rapport fra Brookings Institute advarer mod overdreven afhængighed af kunstige relationer. MIT og Oxford har udgivet studier om, hvordan robotter kan erstatte ægte menneskelige bånd. Hertil kommer spørgsmålet om privatliv – sensorer indsamler data om vores vaner og adfærd.

Anbefalinger for ansvarlig brug er afgørende: se robotten som et supplement, ikke en erstatning for ægte relationer; tjek regelmæssigt, hvilke data enheden indsamler; husk at have kontakt med levende mennesker og dyr.

Er det fremtiden eller mode? Sandsynligvis lidt af begge dele. Men for fru Krystyna er robotkatten blevet en vigtig del af hverdagen. Og måske er det nok.

Sådan køber du, og hvad sker der så – pris, tilgængelighed og udviklingsretninger

At købe en Moflin er ikke som at bestille noget fra Allegro. Du skal være forberedt på visse komplikationer.

De grundlæggende trin er at tjekke tilgængeligheden i dit område, afgive en bestilling via de officielle kanaler og vente tålmodigt.

Prisen er omkring 400 USD, hvilket svarer til cirka 60.000 yen. Sættet indeholder kun selve robotten samt en opladningsvugge. Det lyder ikke dyrt for så avanceret et stykke legetøj, men vær opmærksom på, at der i Japan er ventelister. Du køber ikke og modtager ikke med det samme.

Hovedsalgskanalen er Casios onlinebutik samt udvalgte detailhandlere i Japan. Der er planer om ekspansion til USA og EU, og angiveligt skulle Amazon komme med på et tidspunkt i 2025. Indtil da må man enten importere selv eller vente.

Når det gælder produktudvikling, lover Casio softwareopdateringer. Stemmekontrollen vil blive forbedret, og der kommer flere muligheder for personlig tilpasning. De annoncerer også en app, der viser Moflins “humør” – det lyder som en gimmick, men kan vise sig nyttig. Derudover planlægger de forskellige farvevarianter og limited editions.

Vigtige ting før køb – tjek garanti og serviceunderstøttelse i dit område. Valutakursforskelle og moms kan øge prisen. På den anden side er manglen på Wi-Fi i Moflin et plus for privatlivet – dine data lækker ikke.

Tendenserne for 2025-2030 tyder på, at Moflin kan få mobilitet. Der tales også om integrationer med multimodal AI og et bredere økosystem af apps. Indtil videre er det dog kun spekulationer.

For at være helt ærlig overvejer jeg selv, om jeg ikke bare skal vente et til to år. Den første version har altid sine problemer, og prisen kan falde, når produktionen kommer ordentligt i gang.

Gør noget godt ud af det – beslutning, implementering og et blik mod fremtiden

Nu ved du alt om Moflin, men nu er det tid til det vigtigste spørgsmål – giver det faktisk mening for dig? Jeg vil ikke pakke det ind. Det er ikke et stykke legetøj eller en magisk løsning på alle problemer. Det er et værktøj, der kan hjælpe, men kun hvis du griber det an med omtanke.

Før du træffer en beslutning, så vær ærlig over for dig selv om et par ting. For det første – hvad har du egentlig brug for? Hvis du leder efter en ledsager til hverdagen, kan Moflin være et godt valg. Hvis du forventer en erstatningsterapi, bør du hellere tale med en professionel. For det andet – kan dit budget klare det? Ikke kun købet, men også de løbende omkostninger. Og husk én ting til – det er en robot uden ben. Den kommer ikke til at løbe rundt i huset som en hund.

De første uger bliver afgørende. Jeg ville sætte omkring 30-40 dage af til at vænne mig til denne skabning. Rør ved den regelmæssigt, reager på dens “adfærd”, giv den tid til at udvikle den berømte “personlighed”. Det er også vigtigt – par den med din telefon med det samme, men jeg er glad for, at den ikke kræver konstant internetforbindelse. Færre komplikationer.

I plejen af ældre kan Moflin være en hjælp, men en omsorgsperson skal overvåge det. Lad ikke bedstemor være alene med robotten hele dagen og forvent ikke mirakler. Det kan være en god idé at føre en enkel dagbog – hvordan reagerer hun, bliver humøret bedre, opstår der frustration? Nogle gange er et stykke papir og en kuglepen nok.

Hvad nu? De næste to år vil vise, hvilken retning hele markedet for ledsagerrobotter bevæger sig i. Softwareopdateringer, nyt tilbehør, måske nogle apps. Kast dig ikke over hver eneste opgradering – tjek først, om den faktisk tilfører noget nyt.

Helt ærligt, Moflin er kun begyndelsen på noget større. Hvis du vælger at tage dette skridt, så gør det bevidst. Hold øje med dig selv og dine nærmeste. Måske viser det sig, at en almindelig samtale over en kop kaffe nogle gange er vigtigere end den mest avancerede robot.

Maciej

Livsstil – Luksusblog