Hvordan ødelægger følelser investorens pengepung?

Den overvældende mængde følelser, der følger os gennem livet, kan virkelig overraske. Ud over de bevidste som håb, frygt, jalousi eller kærlighed, findes der også et helt spektrum af følelser, som vi ikke registrerer bevidst. De er til stede i alle livets områder. Og selvom investering burde bygge på beregninger, prognoser og logik, dukker der ofte følelser op i denne sammenhæng, som er langt stærkere, end man umiddelbart skulle tro. Så hvordan ødelægger følelser investorens portefølje? Hvordan påvirker de vores finansielle beslutninger? Hvilke adfærdsmønstre gentager vi, når vi investerer, og hvorfor lader vi så let følelserne tage overhånd?

Hvem er den moderne investor, og hvad leder han eller hun efter?

Den moderne investor er en langt mere kompleks figur end det klassiske billede af en alvorlig porteføljemanager. Som Meir Statman understreger i sin bog Behavioral Finance (CFA Institute Research Foundation), styres investorer ikke udelukkende af rationelle overvejelser om risiko og forventet afkast. Lige så ofte følger de deres følelser, kognitive genveje og sociale trends.

Statman påpeger, at investorer ikke kun søger økonomisk gevinst. De ønsker også psykologisk tilfredsstillelse. Ved at investere opfylder de behovet for tryghed, status og endda fornøjelsen ved selve investeringsprocessen og risikoen. Forskning viser, at forskellige typer investorer reagerer forskelligt på disse stimuli – amatører begår oftere fejl som forankring, repræsentativitet eller tilgængelighed af information. Professionelle udnytter derimod de samme kognitive genveje, men på en mere bevidst og selektiv måde. Interessant nok har investorer fra forskellige generationer forskellige prioriteter. Derfor søger Gen Z og yngre millennials ikke kun afkast, men også investeringer, der stemmer overens med deres værdier. For dem er ESG lige så vigtige som kvartalsresultater. De vælger også gerne fremtidens teknologier. Yngre investorer er mere modtagelige for påvirkning fra sociale medier i deres finansielle beslutninger.

Ældre generationer fokuserer derimod oftere på kapitelsikkerhed og stabil, forudsigelig vækst. Det fælles træk for alle grupper er dog ønsket om at optimere deres portefølje på en måde, der ikke udelukkende er matematisk. Derfor er den moderne investor en person, der balancerer mellem risiko, følelser og personlige mål, og investeringssucces afhænger i høj grad af bevidstheden om egne fordomme og kognitive fælder. Hvordan ser investorens portefølje så ud i det 21. århundrede, og efter hvilke principper bliver den sammensat?

Hvilke følelser oplever man oftest, når man investerer, og hvad hænger det sammen med?

Den moderne investor, baseret på Mitroffs (2011) analyser og empiriske studier af industrielles krisers indflydelse på aktieværdien, er en kompleks figur. Rationel, socialt bevidst, men også modtagelig for markedets følelser. Logikken tilsiger, at investoren vurderer virksomheden ud fra forventede pengestrømme. Hvis virksomheden havner i en krise, kan disse falde på grund af materielle omkostninger, retssager eller tab af kunder.

Men den moderne investor kigger ikke længere kun på tallene. Virksomhedens omdømme og engagement i samfundsansvar spiller også en stor rolle. Et pludseligt tab af image eller forsømmelser under en krise kan hurtigt få aktiekursen til at falde, selv hvis de direkte økonomiske tab er relativt små. Et godt eksempel er Exxon-Valdez – miljøkatastrofen i 1989 forårsagede enorme skader på virksomhedens omdømme, hvilket påvirkede dens kortsigtede værdiansættelse. Selvom dens finansielle fundamenter var forholdsvis stabile. På samme måde viste tragedien i Bhopal i 1984, hvordan mangel på samfundsansvar og fejl i krisehåndteringen kan udløse investorernes uro og dramatisk påvirke selskabets aktiekurser samt dets langsigtede omdømme. Ligeledes havde imagekrisen stor betydning for virksomhedens værdiansættelse i forbindelse med Deepwater Horizon-boreplatformens eksplosion i 2010. BP’s aktier styrtdykkede som aldrig før.

Derudover bekræfter forskning, at følelser som frygt og uro kan forstærke markedets reaktioner. De skaber ofte kortsigtede prisudsving. I denne forstand handler moderne investering ikke kun om at maksimere afkastet, men også om at søge stabilitet, tryghed og forudsigelighed. Investoren tager højde for både hårde finansielle fundamentaler og immaterielle værdifaktorer i virksomheden – fra omdømme til socialt ansvar. Han ved, at i et dynamisk markedsmiljø kan begge disse elementer være afgørende for, om en investering bliver en succes eller en fiasko.

Virker det, der fungerer i livet, også, når det gælder investeringer?

Virker det, der fungerer i hverdagen, også, når det gælder investeringer? Meir Statman påpeger i sin bog, at de følelser og mønstre, som hjælper os med at overleve og opbygge relationer, fungerer på meget lignende måde i finansverdenen – i hvert fald ved første øjekast. I hverdagen er vores evne til empati, hurtig reaktion på trusler eller intuitiv aflæsning af signaler fra andre mennesker en stor fordel: det hjælper os med at undgå farer, opretholde relationer og træffe sociale beslutninger effektivt. Når vi investerer, gør de samme “følelsesmæssige filtre”, at vi tolker finansielle data ikke på en rent matematisk måde, men gennem vores egne erfaringer, frygt og forventninger. Ligesom vi forsøger at aflæse en andens intentioner eller følelser. Det er dog vigtigt at huske, at følelser i sidste ende blot er en række biokemiske reaktioner, der er skabt for at forkorte reaktionstiden og gøre den ekstremt hurtig. De fungerede perfekt i situationer med livstruende fare i urtiden. Men de er en genvej, der springer den logiske analyse over.

Problemet opstår altid, når følelser begynder at dominere over r ationel dømmekraft. Frygten for tab kan føre til paniksalg af aktier. Omvendt kan eufori føre til køb på de højeste priser. Statman påpeger, at de evolutionære mekanismer, der engang reddede vores liv, i investeringsverdenen kan… ødelægge investorens portefølje. Mønstre, der i hverdagen skaber bånd og tryghed, kan i finansverdenen føre til overdrevne reaktioner, kortsigtede fejl og markedsudsving, som slet ikke afspejler virksomhedens fundamentale værdi. Kort sagt: vores følelser, når de tages ud af deres daglige kontekst, kan blive investorens største fjende – ikke hans allierede.

Adfærdsmodeller i investering og deres indflydelse på investeringsporteføljen

Adfærdsmønstre i investering fungerer som usynlige tråde, der væver følelser ind i enhver finansiel beslutning – ofte før vi når at analysere dem bevidst. Som Meir Statman bemærker, lider investorens portefølje ikke kun under frygt, uro eller panik – følelser, vi traditionelt opfatter som “negative”. Lige så ødelæggende kan positive følelser være, såsom eufori, overdreven selvtillid eller ønsket om øjeblikkelig gevinst. Frygt kan få en investor til at sælge aktier på bunden, mens eufori kan føre til, at man tager risikable positioner på markedets top. Begge reaktioner har én ting til fælles – de fører til at købe dyrt og sælge billigt, altså den klassiske adfærdsfælde, der ødelægger porteføljens resultater.

Statmans forskning og andre repræsentanter for den adfærdsbaserede finansskole viser, at mennesker opfatter markedssignaler gennem et “følelsesmæssigt filter”, som er udviklet gennem evolutionen. I hverdagen hjælper det os med at overleve og opbygge relationer. Men når det gælder investering, svigter det ofte, fordi markederne reagerer langsommere eller anderledes, end vores følelsesmæssige intuition tilsiger.

For eksempel kan overdreven tilknytning til egne succeser føre til det såkaldte overconfidence bias. Investoren overvurderer sine evner og ignorerer risici, som rationelt burde få ham til at udvise forsigtighed. Omvendt betyder tilknytning til “yndlingsaktier” (endowment effect), at vi holder fast i dem for længe. Selv når markedssignalerne tydeligt peger på salg. Slutresultatet? Både negative og tilsyneladende positive følelser kan systematisk undergrave porteføljens resultater. Derfor forvandler adfærdsmæssige mønstre daglige instinkter til finansielle fælder.

Hvordan beskytter man så sin pengepung mod egne følelser og adfærdsmønstre?

Først og fremmest – bevidsthed er det første skridt. En investor, der kender sine typiske faldgruber – overdreven selvtillid, tilknytning til “yndlingsaktier” eller tendens til panik – har større chance for at træffe rationelle beslutninger trods det følelsesmæssige filter. Næste skridt er disciplin og planlægning: at fastlægge regler for ind- og udgang af investeringer på forhånd begrænser risikoen for impulsive reaktioner på midlertidige markedsudsving.

Det er lige så vigtigt at diversificere porteføljen – både på tværs af aktivklasser og geografisk. Det mindsker effekten af enkelte kriser og reducerer følelsesmæssig stress. Endelig anbefaler adfærdsøkonomer regelmæssig selvransagelse. Det er en god idé at føre en investeringsdagbog. En sådan vane gør det lettere at opdage tilbagevendende følelsesmæssige mønstre og lærer dig, hvilke ”livsreaktioner” der fungerer i investering, og hvilke der skader porteføljen.

Hvordan ødelægger følelser investorens portefølje, og hvordan kan man modvirke denne adfærdsmæssige kraft?

Følelser i investering fungerer som en usynlig skat. De kan stjæle afkast, føre til impulsive beslutninger og resultere i overdreven risiko. Både negative følelser som frygt, panik eller frustration og tilsyneladende positive som overdreven eufori eller selvtillid kan føre til salg på det forkerte tidspunkt, køb af overvurderede aktiver eller for længe at holde på tabsgivende positioner. For at begrænse deres indflydelse er det værd at anvende nogle praktiske strategier:

1. Bevidsthed om egne følelser – før en investeringsdagbog. Notér dine reaktioner på markedets udsving. Identificér typiske adfærdsmønstre, der opstår i krisesituationer eller under euforiske øjeblikke.
   
2. Investeringsplan og disciplin – fastlæg på forhånd regler for ind- og udgang samt stop-loss-niveauer, så dine beslutninger ikke styres af øjeblikkets impulser.
   
3. Diversificering – fordel risikoen mellem forskellige aktivklasser og regioner. Det mindsker det følelsesmæssige pres forårsaget af pludselige fald i værdien af enkelte investeringer.
   
4. Langsigtet horisont – tænk i måneder og år, ikke dage og timer; kortsigtede markedsudsving bør ikke afgøre dine beslutninger.
   
5. Regelmæssig selvransagelse – gennemgå jævnligt dine beslutninger, drag konklusioner, lær af både fejl og succeser, så dine instinktive følelser bliver en allieret og ikke en fjende. På den måde nedbryder følelserne ikke investorens portefølje, men opbygger den.
   

Takket være disse enkle, men effektive skridt kan det følelsesmæssige filter, som i årtusinder har hjulpet os med at overleve i hverdagen, omdannes til et værktøj, der understøtter en stabil og bevidst udvikling af investeringsporteføljen.