Hvor lever man bedst i Europa – top 10 byer i 2025

Jeg stiller mig ofte spørgsmålet: ” Hvor lever man bedst i Europa?” – i 2025 lyder det som en hel generations besættelse. Og helt ærligt, jeg forstår godt hvorfor.

Wien har netop slået sin egen rekord og opnået imponerende 98,4 point ud af 100 mulige i den prestigefyldte EIU-rangliste. Det er et resultat, der for bare fem år siden virkede uopnåeligt. Men er det tilfældigt, at vi netop nu alle leder efter det perfekte sted at bo?

Hvor er det bedst at bo i Europa?

Jeg husker, hvordan jeg selv for to år siden sad med min laptop klokken tre om natten og gennemgik hundredvis af sider om “verdens bedste byer”. Fjernarbejde åbnede mine øjne – pludselig gik det op for mig, at jeg kunne bo hvor som helst. Problemet er bare, at “hvor som helst” betyder ufatteligt mange muligheder.

foto: travelandleisureasia.com

Pandemien ændrede os alle. Pludselig blev det vigtigt, om jeg har en park rundt om hjørnet, om jeg kan gå en rolig aftentur, og om jeg kan ordne ting uden at miste besindelsen. De ting, der før bare var “nice to have”, er nu blevet fundamentale.

Europa dominerede den globale rangliste – 7 ud af verdens 10 bedste byer ligger netop her. Det er ikke tilfældigt. Det er resultatet af mange års investeringer i det, der virkelig betyder noget: transport, sikkerhed, sundhed, kultur.

I denne artikel viser jeg dig en konkret rangliste over byer, der tiltrækker folk fra hele verden. Jeg forklarer også, hvordan alle disse point og indikatorer bliver til – for det er detaljerne, der gør forskellen. Til sidst får du praktiske værktøjer, så du kan vurdere, hvilket sted der passer bedst til dig.

For én ting er sikkert – der findes ikke én perfekt by for alle. Men der findes en perfekt by for dig.

Så lad os starte med førstepladsen…

foto: thetimes.com

Top 10 europæiske byer at bo i 2025 – rangliste og portrætter

Jeg vil om lidt præsentere en konkret rangliste med tal og fakta. Jeg har forberedt mig på dette i flere dage, så jeg ikke kommer med tomme ord.

1. Wien (98,4 point) Den østrigske hovedstad vinder især takket være almene boliger og en fantastisk kulturel infrastruktur. Lejeprisen ligger på omkring €17-19 pr. kvadratmeter, hvilket nærmest lyder som en joke efter europæiske standarder. Verdens ældste zoo – Tiergarten Schönbrunn fra 1752 – er stadig åben og tiltrækker millioner af besøgende. Offentlig transport kører som et schweizisk urværk, og caféerne har serveret sachertorte i to hundrede år.

foto: earthtrekkers.com

2. København (98,0 point)
Danskerne har opnået det umulige – de har skabt en cykelvenlig by selv ved minus ti grader. Lejeprisen ligger på €24-28 pr. kvadratmeter, men livskvaliteten opvejer det hele. I København er der flere cykler end indbyggere – cirka 675.000 cykler til 650.000 mennesker. Hygge er ikke bare et ord, det er en livsstil, der mærkes overalt i byen.

foto: travelweekly.com

3. Zürich (96,3 point) Den schweiziske by koster en formue – lejen ligger på €36-44 pr. kvadratmeter. Men lønningerne matcher, og kvaliteten af alt er simpelthen imponerende. Zürich har verdens højeste koncentration af millionærer – én ud af hver 125 personer. Søen midt i byen er en ekstra bonus, som selv de rigeste storbyer ikke kan matche.

foto: switzerland-tour.com

4. Melbourne (95,7 point)
Den australske by er berømt for kaffe så god, at Starbucks måtte lukke de fleste af deres caféer. Lejeprisen på €22-26 pr. kvadratmeter er rimelig i forhold til australske lønninger. Melbourne har flere kaffebarer pr. indbygger end nogen anden by – én for hver 300 personer. Vejret kan være lunefuldt, men kulturen opvejer alt.

foto: businessevents.australia.com

5. Calgary (95,4 point)
Den canadiske olieby med bjerge i horisonten. For €18-22 pr. kvadratmeter får man plads og nærhed til naturen. Calgary var vært for vinter-OL i 1988, og skihopbakken er stadig i brug, selvom det er prærie. Økonomien, der er baseret på olie, har sine op- og nedture, men Canadas stabilitet er en garanti.

foto: lifeincalgary.ca

6. Genève (95,2 point)
Byen for internationale organisationer og schweizisk præcision. Lejeprisen ligger på €32-38 pr. kvadratmeter, men lønningerne i de internationale organisationer opvejer det. I Genève findes der flere internationale organisationer end i New York – omkring 40 store institutioner. Genèvesøen og Alperne i baggrunden er en ekstra bonus.

foto: countryliving.com

Faktorer, der afgør livskvaliteten – hvad ligger bag tallene?

Alle taler om livskvalitetsrankinger, men ved nogen egentlig, hvordan de tal bliver til? I årevis troede jeg, at det bare var en algoritme, der slog med terningerne, og voilà – vi har en vinder.

Livability index er i bund og grund et matematisk forsøg på at måle det umålelige – menneskelig lykke på et bestemt sted. Det lyder abstrakt, ikke? Men mekanikken bag er faktisk ret konkret.

EIU (The Economist Intelligence Unit) har deres egen formel, som ser sådan ud:

• 40% politisk og social stabilitet

• 25% kultur og miljø

• 20% sundhedspleje

• 10% uddannelse

• 5% infrastruktur

Stabilitet udgør næsten halvdelen af vurderingen! Hvem skulle have troet, at ro betyder mere end hospitaler eller skoler. Men når jeg tænker over det… ja, hvad nytter det at have fantastisk infrastruktur, hvis du er bange for at gå ud af huset?

Europa-Kommissionen gør det helt anderledes. De spørger beboerne direkte: “Hvordan vurderer du din by?” Og her er en sjov detalje – i Zürich overstiger den generelle tilfredshed 90%. Det betyder, at ni ud af ti siger “jeg er tilfreds”. Imponerende, selvom det måske bare er, fordi schweizerne er høflige i spørgeskemaer.

I virkeligheden er disse indikatorer ikke abstrakte. Vi taler om ting som PM2,5 under 10 µg/m³ (luftkvalitet), antal hospitalsenge pr. 1000 indbyggere eller procentdelen af børn, der afslutter grundskolen.

2025 bragte én vigtig ændring – alle blev pludselig vilde med “bæredygtighed”. EU Green Deal har gjort, at nu skal enhver by prale med 15-minutters zoner og cykelstier. Før var det ikke noget, man gik op i, men nu vejer det kriterium tungere og tungere.

Det er interessant, at forskellige organisationer ser på den samme by og ser noget forskelligt. EIU fokuserer på stabilitet, Mercer på forholdene for expats, og Europa-Kommissionen spørger bare “er du lykkelig?”. Det er lidt som at anmelde den samme film som kritiker, publikum og instruktør.

Nogle gange tænker jeg på, om alle de formler og procenter virkelig beskriver, hvordan det er at leve et sted. Men vi har da i det mindste et eller andet referencepunkt, ikke?

Nu hvor vi kender mekanikken bag disse rankinger, lad os se, hvordan vi kan bruge det i praksis, når vi skal træffe livsbeslutninger.

Hvad nu? Sådan bruger du ranglisten og planlægger din egen flytning

Forestil dig, at du pakker kufferten for at flytte til udlandet. Du har en liste over byer foran dig, men hvad nu? Jeg har i årevis hjulpet kvinder med at planlægge deres relokation, og jeg ved, at den største udfordring er at omsætte teori til praksis.

Det giver ingen mening at drømme om den perfekte by, hvis du ikke ved, hvor du skal starte. Derfor har jeg udviklet et enkelt system, der fungerer i enhver situation.

foto: theportablewife.com

Her er min gennemprøvede tjekliste i fire trin:

1. Selvdiagnose af prioriteter – skriv op til tre ting, der er vigtigst for dig (leveomkostninger, klima, jobmuligheder)
2. Fastlæg et realistisk budget – ikke kun til selve flytningen, men også til det første halve år af dit nye liv
3. Tjek visumkravene for det valgte land – det udelukker ofte halvdelen af mulighederne
4. Planlæg en soft-landing – et første orienteringsbesøg på 2-3 uger

Punkt tre er afgørende, og det er netop her, at kendskab til konkrete løsninger kommer til sin ret.

————————————————-
CASE STUDY: Portugisisk D7-visum

Min veninde Ania brugte D7-visummet til at flytte til Porto i 2023. Kravene? Cirka 820 euro i passive indtægter eller fjernarbejde om måneden. Processen tog 4 måneder, men nu bor hun 10 minutter fra havet og betaler 600 euro for en etværelses lejlighed i centrum.
————————————————-

Når jeg ser fremad, forudser jeg spændende ændringer på kortet over attraktive destinationer. Østeuropæiske byer som Tallinn eller Cluj-Napoca vil blive mere populære – især efter at Estland indfører nye lettelser for digitale nomader i 2025.

Fun fact – flere og flere kvinder vælger også steder med stabilt klima. Bergen i Norge kan virke som et mærkeligt valg på grund af det regnfulde vejr, men temperaturen svinger næsten ikke året rundt. I en tid med ekstreme vejrfænomener er det faktisk en ret fornuftig strategi.

Trenden for årene 2025 -2030? Vi kommer til at vælge byer ikke kun ud fra pris, men også ud fra klimastabilitet og digital infrastruktur.

Stop med kun at læse ranglister. Vælg én by fra listen og planlæg et rekognosceringsbesøg i det kommende kvartal. Din fremtid venter ikke på det perfekte øjeblik.

Magdalena 89′

livsstilsredaktør

Luxury Blog