Aura Blockchain Consortium – digitale produktpas til luksusvarer

Har du nogensinde stået foran et spejl i en butik med en taske til ti tusinde zloty i hånden og tænkt – hvordan ved jeg, at det ikke er en kopi? Det oplevede jeg i Milano. Sælgeren sagde alt det, jeg gerne ville høre, men alligevel kunne jeg ikke slippe tvivlen.

Det viser sig, at mine mistanker ikke var ubegrundede. Markedet for kopivarer omsætter årligt for 500 milliarder dollars – mere end BNP i de fleste europæiske lande. De penge forsvinder fra lommerne på de rigtige producenter, og vi som kunder ved ofte ikke engang, at vi er blevet snydt.

Aura Blockchain Consortium – digitalt pas?

Tiderne ændrer sig trods alt. Folk, der køber luksusvarer, vil ikke længere nøjes med en pæn æske og et smil fra ekspedienten. Undersøgelser viser, at 70% af luksusforbrugerne forventer fuld gennemsigtighed om produktets oprindelse. De vil vide alt – fra hvor læderet kommer fra, til hvem der har syet tasken, og under hvilke forhold den er produceret.

fot. auraconsortium.com

Her kommer de digitale pas ind i billedet. Det lyder som science fiction, men det sker allerede nu. Længere nede kan du læse om:

– Hvem der står bag Aura-konsortiet, og hvorfor de største modehuse går sammen
– Hvordan blockchain-teknologien præcist fungerer i apps til luksusprodukter
– Hvilke fordele og udfordringer digitaliseringen af ægthed fører med sig
– Hvilke lovændringer der vil tvinge branchen til gennemsigtighed i de kommende år

Det kan lyde kompliceret, men sandheden er, at revolutionen allerede er i gang. De største brands i verden ville ikke investere millioner i noget, der blot er en smart gadget.

Hvem står bag Aura Blockchain Consortium?

Jeg har altid undret mig over, hvem der egentlig står bag alle disse moderne initiativer inden for luksus. Aura Blockchain Consortium er ikke en tilfældighed – det er resultatet af frustration blandt de største aktører på markedet.

Man må indrømme, at grundlæggernes motivationer var rent praktiske. LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton, denne franske gigant, var træt af at kæmpe mod kopier af deres tasker og ure. Bernard Arnault og hans team ledte efter en løsning, der kunne fungere i stor skala. Prada Group ønskede på deres side at styrke deres teknologiske position – italienerne har altid værnet om håndværket, men nu var det tid til digital bekræftelse af ægtheden. Cartier, en del af Richemont Group, kunne simpelthen ikke tillade sig at sakke bagud i innovationskapløbet.

Det var faktisk ret snedigt at placere hovedkontoret i Genève. Schweiz har ry for neutralitet, og det betyder meget i luksusbranchen. Ingen kan sige, at konsortiet favoriserer franske eller italienske interesser.

Non-profit-modellen lyder nobel, men jeg tror også, det handlede om, at ingen af medlemmerne skulle føle sig udnyttet. Hver brand betaler kontingent, men overskuddet går ikke i konkurrenternes lommer. Afstemninger om protokolændringer foregår demokratisk – ét firma, én stemme, uanset størrelse.

Inden 2025 har de allerede over 30 medlemmer. OTB Group, ejeren af Diesel og Maison Margiela, kom med relativt hurtigt. Men det virkelige gennembrud kom, da Mercedes-Benz trådte ind – pludselig blev det klart, at blockchain i luksus ikke kun handler om tasker og ure.

Ledelsesstrukturen bygger på et medlemsråd og et teknisk team. Beslutninger træffes i fællesskab, hvilket nogle gange gør processerne langsommere, men sikrer stabilitet. Ingen ønsker jo, at én aktør får kontrol over hele infrastrukturen.

Det bliver spændende at se, hvordan denne demokratiske struktur fungerer i praksis, når det gælder vigtige tekniske beslutninger.

Hvordan fungerer digitale produktpas?

Et digitalt produktpas er i bund og grund et elektronisk ID-kort for hver eneste ting, du køber. Det lyder som science fiction, men jeg har selv set det i brug, og jeg må indrømme – det gør indtryk.

foto: voguebusiness.com

Aura-platformen fungerer på tre grundlæggende lag. Det første er blockchain – her bruger de Quorum, som er en modificeret version af Ethereum. Det er ikke en almindelig blockchain som Bitcoin, hvor alle kan deltage. Her anvendes proof-of-authority, så kun udvalgte aktører kan godkende transaktioner. Det giver mere kontrol og hurtigere processer.

Andet lag er smart contracts. De styrer al logikken bag pasportene – hvem der må gøre hvad, hvilke data der er tilgængelige, hvornår de kan opdateres. Det tredje lag er det interface, vi som forbrugere møder. Vi scanner en QR-kode på produktet og ser dets historik.

Forbindelsen mellem det fysiske produkt og den digitale registrering sker via NFC, RFID eller netop disse QR-koder. Hvert produkt får en unik identifikator, der linker det til en NFT på blockchainen. Det lyder indviklet, men i praksis svarer det til at scanne en stregkode.

Noget interessant omkring privatliv – de bruger zero-knowledge proofs. Det betyder, at man kan bevise visse fakta om produktet uden at afsløre alle detaljer. For eksempel kan man bekræfte, at en taske er ægte, uden at vise hvor meget du har betalt for den.

Livscyklussen for et digitalt pas ser sådan ud:

1. Udgivelse – producenten opretter et pas til det nye produkt, indtaster grundlæggende oplysninger som model, produktionsdato, materialer
2. Opdatering – du kan tilføje oplysninger om service, reparationer og certifikater når som helst under brugen
3. Verificering – du kan til enhver tid tjekke produktets ægthed og historik
4. Videre­salg – ved salg overføres passet til den nye ejer sammen med hele historikken

Systemet er virkelig hurtigt – over 1.000 transaktioner i sekundet med en forsinkelse på under 400 ms. Oprettelsen af et enkelt pas koster mellem 0,50 og 2 dollars, hvilket ikke er dyrt for denne type teknologi.

{
 "productId": "LV-2024-BAG-001",
 "brand": "Louis Vuitton",
 "model": "Neverfull MM",
 "manufacturingDate": "2024-03-15",
 "materials": ["læder", "canvas"],
 "certifications": ["bæredygtigt_læder"],
 "ownership": [
 {
 "owner": "0x1234...abcd",
 "from": "2024-03-20",
 "to": "2024-08-10"
 }
 ]
}

Jeg husker første gang, jeg så sådan et pas i aktion – jeg scannede koden på uret, og pludselig havde jeg adgang til hele dets historie. Hvem der havde lavet det, hvor materialerne kom fra, om det havde været til service. Lidt som CSI, bare for produkter.

Selvfølgelig er ikke alt perfekt. Nogle gange driller forbindelsen, og nogle ældre telefoner har problemer med NFC. Men generelt fungerer teknologien stabilt.

Hele denne infrastruktur åbner helt nye muligheder for hele branchen og ændrer måden, vi tænker ejerskab på.

foto: auraconsortium.com

Fordele og udfordringer for brands og forbrugere

Digitale produktpas kan i luksussegmentet er et emne, der i stigende grad dukker op i samtaler med kunder. Jeg ser en tydelig opdeling mellem fordele og udfordringer, som både mærkerne og deres kunder står overfor.

Jeg må indrømme, at tallene er imponerende. Når en kunde køber en taske til flere tusinde zloty, virker ekstra 50 groszy for et digitalt pas næsten latterligt. Problemet opstår dog for mindre producenter af smykker eller accessories. For dem tæller hver eneste zloty.

Louis Vuitton indførte systemet allerede i 2021, og resultaterne er tydelige. En af deres kunder sagde til mig: “Nu kan jeg roligt købe secondhand, for jeg ved, det er originalt.” Videresalgsværdien af deres tasker er faktisk steget med gennemsnitligt 8% der, hvor digitale verificeringer anvendes.

foto: eu.louisvuitton.com

Men der er en hage – spørgsmålet om privatliv. Nogle kunder føler sig utilpasse ved tanken om, at hver scanning af en QR-kode måske bliver registreret et sted. Hvem har ret til at vide, at jeg har solgt mit ur? Hvor ender de data?

På den anden side får mærkerne en utrolig fordel over for forfalskere. De kan simpelthen ikke følge med i at kopiere de avancerede autentificeringssystemer. Det er lidt som et våbenkapløb, bare i modeverdenen.

Problemet med digital eksklusion er heller ikke uden betydning. Min tante er 70 år og køber stadig luksusparfume. Vil hun kunne finde ud af at bruge en verifikationsapp? Jeg tvivler.

Alle disse spørgsmål får dog en ny dimension, når de kommende EU-reguleringer træder i kraft.

Hvad nu? Reguleringer og tendenser frem mod 2030

På Vogue Business-panelet i september i år sagde en af direktørerne fra Chanel noget, der overraskede mig. Han udtalte, at om fem år vil hvert af deres produkter have et digitalt pas. Dengang virkede det overdrevet, men nu kan jeg se, at det måske ikke er det alligevel.

Her er de vigtigste datoer, du bør huske:

EU-reguleringen er en game changer. Fra 2027 skal producenter udstyre deres produkter med digitale pas i henhold til ESPR. Det er ikke valgfrit – det er et krav. Virksomheder, der ikke tilpasser sig, vil simpelthen ikke kunne sælge i EU.

UN/ISO-standarden forventes offentliggjort allerede i juli næste år. Det betyder, at de tekniske standarder vil være klart defineret to år før reglerne træder i kraft. Klog planlægning fra regulatorernes side.

Prognoserne siger 50% penetration i luksussegmentet inden 2030. Lyder det højt? Jeg tror, det kan blive endnu mere. Kunder spørger i stigende grad ind til produkternes oprindelse og ægthed. Især de yngre forbrugere.

Teknologiske trends går endnu videre. AI vil kunne forudsige, hvornår en taske eller et ur har brug for vedligeholdelse. Tokenisering af RWA – Real World Assets – vil gøre det lettere at handle med brugte luksusvarer. Det kan fuldstændig ændre markedet for secondhand.

foto: velloy.com

“Digitalisering er ikke fremtiden, det er nutiden” – sagde CEO’en for et af de største schweiziske urmærker.

Hvad hvis virksomhederne ikke kan følge med? Så mister de adgangen til det europæiske marked. Hvad hvis teknologien ikke er klar i tide? Så kan der opstå reguleringskaos. Men hvad hvis alt lykkes? Så har vi chancen for det mest gennemsigtige luksusmarked nogensinde.

Jeg tror, de næste fem år bliver en fascinerende periode. Nogle brands tester allerede løsninger, andre overvejer stadig. Men tiden til at overveje er ved at rinde ud.

Fra autenticitet til en bæredygtig fremtid

Autenticitet er som en aura omkring et brand – man kan mærke den, men den er svær at indfange. I dag skal denne aura understøttes af konkrete handlinger.

Fire vigtige læringer fra vores rejse: gennemsigtighed skaber tillid stærkere end selv de bedste marketingkampagner. Teknologi kan tjene etik, hvis vi ved, hvordan vi bruger den. Forbrugere er villige til at betale mere for ærlige produkter, men kun når de er sikre på, hvad de køber. Europæiske reguleringer er ikke en forhindring, men en mulighed for at opnå en konkurrencefordel.

Jeg husker en samtale med ejeren af en lille tekstilvirksomhed fra Łódź. Han fortalte, at han i årevis var bange for at vise sine leverandører, fordi konkurrenterne kunne “overtage” dem. I dag ved han, at åbenhed er hans største styrke. Kunderne kommer netop, fordi de kan se hele produktets historie.

foto: luxus-plus.com

Her er tre skridt, du kan tage allerede i morgen:

1. Lav et audit af din forsyningskæde – selv hvis du driver en enkeltmandsvirksomhed, så undersøg, hvor dine materialer kommer fra, og om dine leverandører deler dine værdier.
2. Uddanér dine kunder gennem storytelling – fortæl historier om dine produkter, vis skabelsesprocessen, del udfordringer og succeser.
3. Bliv en del af brancheinitiativer eller lokale erhvervsgrupper, der satser på bæredygtighed – i Polen oprettes netop nu de første arbejdsgrupper under Ministeriet for Digitalisering, som skal forme implementeringen af digitale produktpas.

Jeg forestiller mig Polen i 2030, hvor hvert produkt har sin egen digitale identitet. Hvor forbrugeren i butikken scanner en kode og straks ved, om bomulden i T-shirten er produceret etisk, og om elektronikken er fremstillet med respekt for miljøet. Det er ikke science fiction. Det er vores nærmeste fremtid.

Sandheden er – vi behøver ikke vente på de perfekte løsninger. Vi kan starte med små skridt. Med de spørgsmål, vi stiller vores leverandører. Med de historier, vi fortæller vores kunder.

Morgendagen begynder med de beslutninger, vi træffer i dag.

Mario

redaktør lifestyle & business

Luxury Blog